Selvbetjening

Teknisk Designer


Vil du være med til at sikre kvalitet for forretningen gennem en dataunderstøttet tilgang? Og er du på udkig efter en stilling, hvor du får mulighed for at tilegne dig en masse erfaring som tegner i en dynamisk hverdag, hvor der både vil være skemalagte opgaver og ad hoc support til en driftig projektorganisation?

DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber, og vi er dedikerede til at levere bæredygtige og ansvarlige løsninger inden for vores branche. Vi søger lige nu en Teknisk Designer i en midlertidig projektstilling året ud, til vores afdeling for D&V Asset Management samt EL og SRO, der er kendetegnet ved at være en udviklingsorienteret funktion med fokus på teknologi, automatisering, digitalisering og sikkerhed.

 

Hvad skal du lave?

Du vil blive ansvarlig for opgaverne i D&V Asset Management – EL og SRO, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Tegning af tekniske dokumenter (P&ID’s)
  • Sikre kvalitet i overensstemmelse med procedure og retningslinjer for teknisk dokumentation
  • Håndtering af P&ID’s fra leverandører
  • Opfølgning på manglende P&ID’s
  • Deltagelse i projekter i D&V Asset Management – EL og SRO
  • Samarbejde internt og eksternt

 

Hvem er du?

Vores nye Teknisk Tegner har en relevant uddannelse som teknisk designer, og gerne erfaring med udfærdigelse af P&ID’s på baggrund af skitser. Du har erfaring med AutoCAD Plant 3D / Civil 3D. Det er en bonus, men ikke et krav, hvis du også har teknisk proceskendskab

Du er god til at skabe relationer. Har overblik, kan planlægge og koordinere. Og så falder det dig naturligt at have blik for udvikling og optimering af arbejdsgange.

 

Vil du søge jobbet?

Send din ansøgning via formularen nedenfor hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Kontakt Programleder Hans Jørgen Bilgrav Æbelø på 20427436


 

Kom med på rejsen fra dygtige til bæredygtige

DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber med 270 medarbejdere. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Tidligere var vores øverste mål sikker drift. Nu sikrer vi en stabil drift samtidig med, at vi omstiller vores forretning til at bidrage til et bæredygtigt samfund. Rejsen kræver et stærkt hold af medarbejdere, der brænder for at arbejde for en mere bæredygtig verden.

Ansøg om jobbet her

Erfaring:

Uddannelse:

Præferencer: